tirsdag den 29. december 2009

Er du klar til ...UDSALG?


Jeps, jeg har siddet oppe den halve nat for at finde ud af, hvad vi skal have på udsalg i år og nu er det klarlagt....
Vi starter fredag den 1. Januar med tonsvis af gode tilbud på de fleste af vores mærker. Nogle af mærkerne har vi jo allerede sat ned, men der kommer endnu flere spændende tilbud på bl.a.: Novastar, Katvig, Småfolk, Babylegs, Mow Living, Roommate, Sebra, Smallstuff, Skip Hop, div. wallstickers mfl. Du vil kunne spare mellem 10 og 70% så denne gang håber jeg, at det bliver ekstra sjovt for alle.
Nogle af de i forvejen nedsatte varer giver vi lige et hak ekstra, så de er også værd at holde øje med. Vi kan dog ikke udelukke, at der løbende kommer lidt mere til, efterhånden som vi får talt varelager op. Men som med alt andet er det om at være hurtig - nogle af tingene er der kun en af - andre er der mange, så tøv ikke for længe.
Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbrevet, får du automatisk besked om startskuddet.
Rigtig god fornøjelse ......

søndag den 27. december 2009

Er du også til wallstickers ????


Ja så er det bare med at følge med ....
For ca. 14 dage siden (nej faktisk meget længere siden, men det taler vi ikke så meget om ...) landede de fantastiske wallstickers fra franske Mimi'Lou. Jeg forelskede mig i dem allerede helt tilbage i August, men der skulle alligevel gå lidt tid før vi havde overstået nogle af alle de andre projekter, så der var plads til at få dem ind.
Mimi'Lou er et fransk firma, der laver de lækreste wallstickers med de dejligste motiver. Der er usædvanlig mange flotte detaljer i klistermærkerne bl.a. har motiverne flere farver, hvilket er med til at gøre det mere spændende og livagtigt.
Mange af klistermærkerne er streg-tegninger, så det næsten ser ud somom de er håndmalede på væggen.
Selvfølgelig kommer de i versioner til drenge og piger, men mange af dem er faktisk også egnede til huset i almindelighed og ikke kun børneværelset. Der er bl.a. mange skønne motiver med fugle, bolde på snor, dinosauer, påklædningsdukker, motiver fra rummet, biler, blomster mm.
Som alle andre klistermærker til væggen er de nemme at sætte op og kan hurtigt hives af igen, når der er brug for noget nyt og spændende. Men mon ikke der går lidt tid med de her flotte wallstickers ????

Merry X-mas og alt det der ....


NU er vi endelig ved at have pustet ud oven på julen og alle dens strabadser. Den 23. indløb den sidste besked om, at alle pakker fra Minimums var kommet til tiden (denne var til Norge) og det var noget af en lettelse. Forhåbentlig er alle også blevet glade, overraskede og lykkelige for alle de lækre ting, som er blevet sendt afsted.
Desværre er vores hus ikke pyntet særlig meget i år - der har simpelthen været for travlt, men da jeg faldt over dette her billede, begyndte jeg allerede at glæde mig til næste år - dér må det da kunne lykkes ;)Billedet er forøvrigt lånt fra bkids.
Men rigtig glædelig bag-jul til jer alle ....

mandag den 14. december 2009

Farveorgie fra Smallstuff


Ja, intet mindre kan vist gøre det. Vi fik i sidste uge det sprit-nye design ind fra Smallstuff og vi elsker det. Alle de stærke farver, cool'e design og fede kvaliteter er simpelthen ikke til at stå for.
I en af deres nye serie (ja, der er ikke mindre end 4 nye denne gang) er der den flotteste røde farve kombineret med hvide stjerne og multi-striber i alverdens forskellige farver. Ikke mange børne-firmaer tør kaste sig ud i så dristige farve-kombinationer, men Smallstuff slipper heldigt fra det - og det sælger allerede virkelig godt må jeg sige.

Andre flotte kombinationer er den klassiske brune og hvide samt lilla og hvide, men også i en opdateret udgave, så sengetøjet nu er vendbart med forskellig mønstre på hver side - en sjov lille detalje. Selvfølgelig er der også en "drenge"-pendant til den røde - nemlig i grøn. Rigtig flot græs-grøn.
Som noget helt nyt er Smallstuff også begyndt at producere tyk-polstrede sengerande i en fed kvalitet, onesize der passer til de fleste børnesenge. Du vil også kunne finde søde elefanter, suttekæder, barnevognsophæng mm. der passer flot ind i farverne til det øvrige interiør.


Den lille røde dukkeseng fortjener bestemt også at blive fremhævet - mere 70'er nostalgisk kan det vist ikke blive .... Jeg er i hvert fald helt syg med farven og tænker at det er dejligt, at der endelig kommer noget andet end lyserødt og lilla til børneværelserne.
Måske har Smallstuff også produceret de cool'este rangler med vaffelis, doughnut og muffins. De er i hvert fald slet ikke til at stå for .....

torsdag den 10. december 2009

Sebra julepynt ......


Bedre sent end aldrig er vist mit motto i disse dage .....
Men for godt 3 uger siden kom det første julepynt fra Sebra ind i butikken. Vi var rigtig spændte på at åbne kasserne og se hvad der var i (det er jo ikke alle detaljer man kan huske fra august, hvor vi købte ind). Lidt ligesom juleaften med ..."hvad er der i æsken .."

Men i kasserne var der flotte nissehuer til drenge og piger, smarte adventskalendere, julepynt til juletræet eller trolde- og grangrenene, fugle på snor (hmmm,, lyder egentligt lidt makabert) samt søde små drenge og pigenisser.


Al julepynten er rigtig børnevenlig, så mon ikke der er mulighed for lidt ekstra pynt på børneværelserne, så børnene kan få deres helt egen pynt??

tirsdag den 24. november 2009

Pyyhh, der er sket meget hos os siden sidst....

Minimums har bla. været på messe i Øksnehallen - superhyggeligt som altid og fed, fed stemning ....
Derinde så jeg en lyskæde, som jeg simpelthen ikke kunne stå for .. so here you are: den mest fantastiske, livsbekræftende, opløftende, hyggelige lyskæde jeg længe har set. Flot med alle sine farvede kugler og utrolig dekorative - også selvom lyset er slukket. Og så synes jeg at den passer ret godt ind til vores øvrige lyskæder og interiør. Forestil dig lige et børneværelse med en eller to kæder og eks. et pinocchio-tæppe.....
Min datter fik bogstavelig talt julelys i øjnene, da hun så dem, og sagde: Nøøj mor -de er fine - må de ikke komme på juletræet....? Og dét er da stort (og noget af en ære).
Du kan lige starte med at se den her, selvom billedet ikke er det mest fantastiske. Arbejder dog på at få et nyt....

torsdag den 12. november 2009

Plakater til børneværelset ....


Her gik jeg og troede at wallstickers til børneværelset var det helt store - og det er det jo egentlig også, men jeg kan alligevel ikke lade være med at beundre de gode gammeldags plakater som eks. de ultra-søde plakater fra Småfolk. Da jeg fik præsenteret dem kunne jeg simpelthen ikke lade være med at tage dem hjem - og nu kan jeg næsten ikke få øjnene fra dem.
Og hvad skulle der egentlig også være galt i at investere i en flot ramme og sætte plakaten op ved puslebordet eller over sengen i børneværelset. Old-fashion javist, men alligevel ...?
Prøv lige at kig på dem og fortæl mig så hvad du synes? Bliver du ikke også i godt humør af dem og glad indeni??

tirsdag den 10. november 2009

De sødeste gulvtæpper ....


De sødeste gulvtæpper kommer helt sikkert fra Babushka! Lækre, bløde tæpper i 3 forskellige størrelser og farver - lige til at komme ind foran sengen på det søde pigeværelse, men kunne også være super som legetæppe, så rumpen ikke bliver kold, når man sidder og leger på gulvet.
Jeg må indrømme, at jeg har et eller andet med Babushka - kald det bare barndoms-nostalgi eller hvad det nu skal være, men jeg kan simpelthen ikke stå for Babushka. Selvom det ofte er lidt til den søde side, så har de kære dukker og tilbehøret bare et eller andet over sig. Måske det er den der spændende rummelige, etniske bedstemor, der vækker minder?? Heldigvis er der mange andre end mig, der synes det. Babushka - uanset i hvilke afskygninger de kommer hjem i - er i hvert fald meget populære i butikken og vi får tit forespørgsler om flere ting.
For at få en ide om størrelserne kan jeg oplyse, at det største gulvtæppe måler 120 cm i højde, 73 cm i bredden, og det mindste 88cm i højden og 40cm i bredden, så en tilpas størrelse vil jeg sige.

Så er Karen Bagge ....


's populære puder igen på lager. Vi har manglet især den lilla og den sorte, men de er netop landet med posten og tastet ind på lageret. Tænker at et par stykker af de lækre uglepuder måske kommer med på Super deluxe loppemarked i Øksnehallen i weekenden - mon ikke de passer lige ind? Vi har stand 22+24 derinde, så du er velkommen forbi :-)

søndag den 18. oktober 2009

Har lige set ......


et af de cool'este børneværelse ever. Gennem en af mine mange ture på nettet faldt jeg over dette billede, som jeg simpelthen ikke kunne stå for. Tænkte at der måske var andre end mig, der kunne bruge lidt inspiration. Fedt med børneværelser der ikke er alt for "tutte-nuttede" og koordinerede i udtrykket. Prøv eks. at se det flotte hylde arrangement, der nærmest fungerer som en slags sættekasse med bøger og diverse nips.Utraditionelt og utrolig flot.
Synes nu også vældig godt om den indbyggede seng, der bliver lidt mere hyggelig og unik med en seng i toppen og sofaarrangement forneden. Og selvfølgelig skal der en masse pæne puder i sofaen (prøv eks at se vores fine ugle pude eller vores kæmpe udvalg i strik, stof, tryk, filt etc.)
Og selfølgelig synes jeg aller-bedst om det fine Hay-tæppe Pinocchio, der ligger og lyser op midt i værelset :-) Hos Minimums har vi pt tæppet i lilla og multicolour (på billedet er der vist multicolour), men de er begge gode til at samle alle farverne i børneværelset eller til at live op på et ellers rent udtryk.

onsdag den 14. oktober 2009

Børnebøjler, tøjbøjler, træbøjler ......


Kært barn har mange navne, så hvad skal man snart kalde dem .... Minimums har efterhånden samlet en hulens masse tøjbøjler, men da det jo er til børn, vælger vi nok at kalde dem for børnebøjler....
Børnebøjlerne er jo supersøde at hænge frem som pynt på værelset med forskelligt udvalgt tøj på, og praktiske inde i skabet til at hænge det lidt sartere tøj op (og ungerne elsker når de kan se en del af deres tøj hænge lige så fint - herhjemme er det et af de hedeste ønsker, min datter på 4 har til hendes nye værelse).

Igennem det sidste års tid har vi haft de fine træbøjler med kronen på. Vi lagde ud med at have dem i 2 forskellige størrelser og ca 4 farver. Det var dog mest den store størrelse der solgte, så dem kører vi nu videre med men i mange flere forskellige farver: natur, hvid, sort, rød, pink, lime, lilla, blå, turkis, guld og sølv.

Sebra har også lavet nogle fine bøjler med hæklet betræk i deres vanlige søde, søde farver. Brun/hvid/blå/grøn til drengene og pink/orange/lyserød/brun til pigerne. De passer simpelhen så fint ind til de fleste børneværelser og er flotte som display, med en særling flot, skjorte, bluse eller kjole (og så passer de selvfølgelig til alle de øvrige ting fra Sebra).

Det nyeste skud på stammen kom hjem i mandags - de helt uimodståelige plastickbøjler med motiver af forskellige dyr. Jeg er helt sikker på, at rigtig mange kan huske dem fra deres barndom - jeg har i hvert fald stadigvæk en og har tit kigget på den med hovedet fuld af minder fra min barndom (og let irritation over, hvorfor de ikke længere var i produktion). Helt fantastiske og så er de endda fremstillet i biologisk nedbrydelig plast og med omtanke for miljøet. Jeg har decideret GLÆDET mig til de kom hjem og til at skulle vise dem frem. Tænker at de er selvskrevne til nyhedsbrevet i næste uge ....

tirsdag den 13. oktober 2009

Stakkevis af sengetøj ....


Bare lige en quickie for at meddele, at nu er 98% sengetøjet på lager igen. I noget tid har bestsellerne fra Smallstuff og Småfolk manglet, men er netop kommet ind i kassevis - både til baby, junior og voksen.
Sjovt som folk går amok i brunt, lilla og grønt sengetøj, men ok ... det passer jo også til det meste!
Nu er der i hvert fald mulighed for det igen .....

søndag den 4. oktober 2009

Er du også ved at være træt af sækkestole???


Svaret er Helgo. Helgo er den superfine stol, vi har fået hjem fra Hay. Det er egentlig en sækkestol og så alligevel ikke - i hvert fald ikke en af de posede af slagsen. Helgo er en smart formsyet sækkestol, der har form som en lænestol, men er ligeså blød og behagelig som en sækkestol. Fordelen med en sækkestol er, at den former sig som en cocoon efter kroppen, så den er vældig behagelig og afslappet at ligge i og en lille smule huleagtig.
Helgo har en god børnestørrelse (Mål: B: 45cm D: 39 cm H: 55 cm), så den passer ind på de fleste værelser eller lige kan få en plads inde i stuen.
Vi kunne ikke helt vælge, så vi tog en af hver farve med hjem - rød, grøn og grå.

Hay - har du set at vi har fået ...


Ja ... Hay?? Vi er ret stolte over at have kapret et af de hotteste danske designhuse til Minimums. Hay har igennem de sidste år været toneangivende for dansk design med deres innovative og farverige designs og har været i stand til at nå ud med deres design.
Som så mange andre var det "Pinocchio" - gulvtæppet, som vi først faldt for for flere år siden. Et helt igennem genialt og nyt koncept med at sætte hundredvis af små filtkugler sammen til et stort rundt gulvtæppe i mange forskellige farver. Superflot på børneværelset (hvis man ellers synes, at man kan undvære det i stuen) og samler naturligt de mange farver, der ofte er inde hos børnene.
Heldigvis består Hay's kollektion af meget mere end bare gulvtæpper. Eksempelvis de flotte "Display Me" boxe i gennemsigtigt akryl. Boksene er super til at hænge på væggen - enkeltvis eller i grupper, som et flot display til forskellige små kunstværker og skatte. Lidt ligesom en sættekasse, boxene er bare ét stort rum, så de kan indeholde en eller flere store ting. De fåes i flere forskellige størrelser og dybder og med åben eller lukket front. Helt genialt og ganske uforståeligt, hvorfor ingen har fundet på det før ....

Sebra's flyvende tallerkener er endelig landet ... watch up boys and girls ....!



Juhuuu .... vi elsker når der kommer nyt ind - og specielt når det er fra Sebra. Vi så tallerkensættet 1. gang i August måned og har siden ventet tålmodigt på, at det skulle komme. NU ER DET HER !!!!!

Der er kommet en masse fine service-ting til både drengene og pigerne - motiverne er de samme, som på det nye sengetøj, sengerand, puslepuder, tøjdyr, puder etc., der kom sidst på sommeren, nemlig de lilla fugle og blå/røde racerbiler. Motiverne er på almindelig runde tallerkener, dybe tallerkener og kopper med hank, så børnene bedre kan gribe og holde fast om koppen.
Som lidt ekstra findes der også den specielle tallerken med rum-inddeling, til de lidt kræsne børn, dem der bare vil have styr på tingene eller når børnene bare er i dén alder, hvor INTET må blandes sammen. ÅÅÅhh kan godt huske det fra mine egne børn - der var bare RAMASKRIG, GYYYYSSSS, når en ært fik forvildet sig ind til majsene, hvilken katastrofe - så kunne man da være sikker på at hele den fredsommelige familiemiddag var gået fløjten og endte i skrig og skrål ....
Så praktisk er det nu alligevel med den ruminddeling ... Hurra for Sebra!

mandag den 28. september 2009

zzzzzz..... hårdt at komme igang igen efter ferien ...

Ingen siger at starten skal være nem (læs: en masse opsamlingsarbejde efter ferien med spontan netadgang, selvom vi havde to aldeles pragtfulde - og muligvis verdenens bedste pakkere til at styre firmaet mens vi var væk). Selvom vi glædede os til at komme hjem på styrepinden igen var det nu også RET fedt at være nede i 30-35 graders varme :-)
Mon det er sundt at slappe så meget af, at man næsten glemmer det hele når man kommer hjem? Jeg har i hvert fald problemer med at huske, hvad der er kommet ind liige før ferien osv, så jeg kan berette lidt om det her (og ikke mindst sende det ud i et nyhedsbrev).
Nå men mon ikke det kommer - skal jo lige op i gear igen :-)

tirsdag den 1. september 2009

Meget er sagt og skrevet om Trunki .....


Og vi har bestemt skrevet vores del af det, men her kommer lidt mere til samlingen.....
Vi har netop fået det nyeste skud på Trunki-stammen ind ad lagerporten - nemlig den sødeste, rødeste mariehøne. Vi har længe ventet på en mere feminin udgave af kufferten, så der var noget for dem, der ikke liige var til meget pink.
Frøken Fin kan ikke undgå at vække glæde hos børnene med de flotte farver og søde udtryk og mon ikke forældrene også kan holde ud at se på den??

For dem der ikke kender Trunki komme her en kort præsentation: Kufferten, der har vundet adskillige designpriser, er designet til at børn kan ride på den, blive trukket på, trækkes med og bæres rundt på. Kufferten har to horn, som børnene kan holde fast i, god "saddel"-siddeform, så de sidder fint fast, 4 brede, stabile hjul, forskellige stropper, så kufferten kan bæres og trækkes af både børn og voksne, samt praktiske inderstropper og lommer, der holder tøj og småting på plads inde i kufferten.
Alt omkring den er sikkerheds godkendt, så børnene ikke kommer til skade, når de bruger den. Kufferten er godkendt som håndbagage i flyveren.

Meningen med kufferten var at den skulle udfylde det kedsommelige tomrum, der ofte er for børn, der venter på fly, bus, tog eller mormor. De skulle have noget sjovt og morsomtat lege med i ventetiden, så turen blev rar for alle. Måske en af grundene til at Trunki er blevet sådan et hit i det meste af verdenen??

Med denne sidste model er vores kuffertsamling nu fuldtallig med kufferter i: blå, pink, grøn, tiger - stribet og mariehøne (rød). Så er spørgsmålet bare at vælge ....

søndag den 30. august 2009

Sengetøj, sengetøj og mere sengetøj ......


Lige pludselig (nej, det var vel egentlig noget tid siden, har bare ikke haft tid til at gøre noget ved det før nu) opdagede vi, at der var meget sengetøj i butikken. Og når jeg siger meget, så mener jeg VIRKELIG meget (men vi er dog slet ikke stoppet endnu - bare vent).
Det er jo ingen hemmelighed, at der er kommet en del nye mærker ind i år, orker ikke engang at remse dem op, men for at give et lille pip så: Katvig, Småfolk og endnu mere fra både Sebra, Smallstuff og Roommate. Nogle af mærkerne har vi taget ind, fordi de har haft spændende bud på sengetøj, håndklæder, accessoeis etc. Så selvfølgelig SKAL der være meget sengetøj at vælge imellem.

Vi forsøger på at føre både (dukke)baby, junior og voksensengetøj og synes selv at det er ved at være der. Men er det mon svært og ikke mindst irriterende at rulle frem og tilbage for at finde det, man leder efter?? Det tænkte vi, så derfor har vi delt det hele op, så du nemt kan finde lige det du leder efter uden at skulle se på alt det, der ikke er relevant. Dvs at der nu er under-kategorier som baby, junior, voksen, dukke og sengerand, så du kan klikke direkte hen til det. Men selvfølgelig kan du også vælge den lange, snoede og fornøjelige vej med bare at kigge på det hele - hvem ved, måske du bliver inspireret?