søndag den 30. august 2009

Sengetøj, sengetøj og mere sengetøj ......


Lige pludselig (nej, det var vel egentlig noget tid siden, har bare ikke haft tid til at gøre noget ved det før nu) opdagede vi, at der var meget sengetøj i butikken. Og når jeg siger meget, så mener jeg VIRKELIG meget (men vi er dog slet ikke stoppet endnu - bare vent).
Det er jo ingen hemmelighed, at der er kommet en del nye mærker ind i år, orker ikke engang at remse dem op, men for at give et lille pip så: Katvig, Småfolk og endnu mere fra både Sebra, Smallstuff og Roommate. Nogle af mærkerne har vi taget ind, fordi de har haft spændende bud på sengetøj, håndklæder, accessoeis etc. Så selvfølgelig SKAL der være meget sengetøj at vælge imellem.

Vi forsøger på at føre både (dukke)baby, junior og voksensengetøj og synes selv at det er ved at være der. Men er det mon svært og ikke mindst irriterende at rulle frem og tilbage for at finde det, man leder efter?? Det tænkte vi, så derfor har vi delt det hele op, så du nemt kan finde lige det du leder efter uden at skulle se på alt det, der ikke er relevant. Dvs at der nu er under-kategorier som baby, junior, voksen, dukke og sengerand, så du kan klikke direkte hen til det. Men selvfølgelig kan du også vælge den lange, snoede og fornøjelige vej med bare at kigge på det hele - hvem ved, måske du bliver inspireret?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar