søndag den 27. december 2009

Er du også til wallstickers ????


Ja så er det bare med at følge med ....
For ca. 14 dage siden (nej faktisk meget længere siden, men det taler vi ikke så meget om ...) landede de fantastiske wallstickers fra franske Mimi'Lou. Jeg forelskede mig i dem allerede helt tilbage i August, men der skulle alligevel gå lidt tid før vi havde overstået nogle af alle de andre projekter, så der var plads til at få dem ind.
Mimi'Lou er et fransk firma, der laver de lækreste wallstickers med de dejligste motiver. Der er usædvanlig mange flotte detaljer i klistermærkerne bl.a. har motiverne flere farver, hvilket er med til at gøre det mere spændende og livagtigt.
Mange af klistermærkerne er streg-tegninger, så det næsten ser ud somom de er håndmalede på væggen.
Selvfølgelig kommer de i versioner til drenge og piger, men mange af dem er faktisk også egnede til huset i almindelighed og ikke kun børneværelset. Der er bl.a. mange skønne motiver med fugle, bolde på snor, dinosauer, påklædningsdukker, motiver fra rummet, biler, blomster mm.
Som alle andre klistermærker til væggen er de nemme at sætte op og kan hurtigt hives af igen, når der er brug for noget nyt og spændende. Men mon ikke der går lidt tid med de her flotte wallstickers ????

Ingen kommentarer:

Send en kommentar