Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstilling. Vis alle opslag

søndag den 10. februar 2013

Inspiration fra UP/Formland 2013

Jeg er tit så ærgelig over, at jeg ikke kan hive jer alle med ind på div. messer, fordi det tit er sådan et spændende univers at blive præsenteret for. Er du en bolignørd ligesom mig, er jeg helt sikker på, at du vil synes vældig godt om UP/Formland i Herning. Det er en messe fyldt med de nye tendenser, farver, indretning og møbler (sammen med smykker og delikatesser), som kommer frem til butikkerne i løbet af det næste halve eller hele år. Jeg vil egentlig ikke skrive så meget lige her (måske et nyt indlæg senere), men bare vise jer lidt af de mange billeder jeg tog (og undskyld den lousy kvalitet - nyt kamera er i sigte) :)
(figurer fra Lucie Kaas)
(Lækker, lækker pude fra NotKnot)
Legehus - endnu ikke i produktion)
(Fint arrangement til dukketøj (og med de sødeste bøjler) fra Maileg)
(Efterårets interiør-farver 2013)
De sødeste og mest uimodståelige små grisebasser)

onsdag den 6. februar 2013

Messe - inspiration med de fede ....

Januar og februar er lig med messe-tid for mig. Spørgsmålet er bare, hvilke messer man skal vælge. Skal vi til Paris, Amsterdam, London, Stockholm, Herning eller Kbh?? Denne sæson blev det til Herning og København, men i København var der hele 2 messer i år - en med møbler og en med tøj. Super, super fint og I skal nok se mange flere billeder fra alle messer. Men først vil jeg vise dig billederne fra møbelmessen "Defining Scandinavia" i Kbh. Messen blev holdt i Øksnehallen og for de af jer, der kender stedet ved I, at det er fuldstændigt uovertruffen og fantastisk! Men det var indholdet så sandelig også denne gang.
Vi snakkede med flere forskellige spændende mærker - nogle af dem kan du se billeder fra her, bl.a. Louise Roe med det skønneste strik og grafiske puder, LuckyBoySunday der giver sig selv og nærmest er en institution i DK, Mushahar der allerede er en gammel kending hos Minimums, Oioi der er upcoming og bare har så mange fine ting, folk med tæpper, folk med puder, folk med lamper og folk med mange andre fine ting. Nogle af tingene og mærkerne får vi ind, andre ikke, men spændende bliver det. I får en del billeder, så I måske kan føle stemningen lidt ...

onsdag den 19. september 2012

På efterårets "Maison et object"-messe fandt vi rigtig mange spændende ting, som både var nytænkende, fedt design, sjovt og lækkert. Da vi for nogen tid siden spurgte på Facebook, hvad kunderne kunne tænke sig at se lidt mere af, var der rigtig mange fine svar men bl.a. sengetøj, møbler, opbevaring, lamper og nips til børneværelset blev nævnt. Der var både ønsker om stille og rolige farver og endnu flere pang-farver. Alt sammen rigtig dejligt, fordi det harmonerer så fint med vores ønske om at styrke Minimums og få endnu mere design og interiør hjem til shoppen.
I Paris var der rigtig mange retninger og forskellige ting - her kan du se lidt af de forskellige ting, som vi blev inspirerede af. Se bl.a. de skønne lamper med legetøj i, de små fine trækasser, der kan bruges til at udstille pynte- og nipsegenstande, det skønne, uimodståelige tapet, der oser væk af fransk charme - de ditto fantastiske lamper, der skaber fest på ethvert børneværelse, de smarte børnemøbler, der bare var så lækre og fine at røre ved og sidde i, samt evigtskønne Donna Wilson der bare laver de lækreste plaider, puder og bamser (og nu også melamin i flere afskygninger).

mandag den 17. september 2012

Maison et object - je t'aime

Som I sikkert allerede ved, var vi i sidste uge i Paris på den store møbel- og interiørmesse "Maison et object". Og sikken inspiration!! Messen var enorm og selvom vi var blevet advaret på forhånd, var det noget overvældende. Forestil dig størrelsen på en af de store haller i eks. Bellacenteret i Kbh og gang den med 6 - så har du bare den ene hal!!! Der var 8 haller ialt fyldt med alverdens ting og sager: interiør som puder, sengetøj, nips,ure, møbler, lamper, tæpper, æsker, opbevaring, legetøj, duftlys, ting til bordet, falske blomster, duge, lysestager, spøjse figurer og meget, meget mere.
Der var vitterlig ALT, hvad man kunne have lyst til - og i flere forskellige afskygninger. Vi fandt virkelig mange fine ting, som vi arbejder videre på at tage hjem - noget nu, noget senere. Vi nåede selvsagt ikke det hele, men (forhåbentlig) det aller vigtigste. Jeg fik allernådigst lov til at tage lidt billeder til jer (fotografering var strengt forbudt derinde), så I kan fornemme lidt af universet og (nogle) af alle de skøre påfund. Øverste billede viser et 3 meter højt G lavet som et fuglebur og billedet herunder er fra en stand, hvor de kun solgte alle mulige dyr, skeletter, gevir og lign. pakket ind i gamle korsstingsbroderier.
Fatboy var selvfølgelig også repræsenteret med en kæmpe stand, der var ret så imponerende med deres store sækkestole i utallige farver, skønne klare lysekroner og kæmpe bamser.
Danske VIPP præsenterede den skønneste skraldespand, jeg nogensinde har set!! Den fik virkelig mit hjerte til at banke hurtigt, og jeg var parat til at købe den på stedet! Måske fordi den var usædvanlig Bling-Bling og overstrøet med Swarowski-sten i form af flag fra hele verdenen. Den var taget frem i anledningen af OL-året og for at sætte fokus på deres unika designerspande, der bortauktioneres. Se mere på Vipp's hjemmeside og blog (og se også lige deres nye fine karamik).
Artecnica står for mig som noget af det skønneste, skøreste og mest geniale design, der altid overrasker. Jeg er virkelig skudt i deres uroer, lysestager og lamper, som du kan se et lille udvalg af her:
Senere på ugen kan du se nogle af favoritterne og lidt "darlings", som vi flirtede lidt med.

lørdag den 14. august 2010

CPH - en coooool messe ..!


CPH Kids startede sidste år som en slags udbryder fra den store CIFF Kids messe. Her er stedet, hvor man har mulighed for at købe (STORT!) ind til butikken. Som andre dele af modeugen er messen kun for indkøbere og altså ikke for menig publikum, men undtagelsen er dog, at der er udloddet ca. 200 billetter til de første ja ... 200 sultne fashionistaer/børne-mødre og fædre, der møder op ude i Tapperihallerne tæt ved de store elefanter. Billetterne koster 50 kr. og der er adgang søndag fra kl 15-17.
Jeg vil lige komme med et par inspirationsbilleder, så I kan se, hvad det drejer sig om - også hvis I er en af de 200-heldige (fik desværre ikke taget helt så mange stemningsbilleder som forventet), men tror godt at I kan få en fornemmelse. Der var sindsygt mange spændende og flotte stande - forsøger at skaffe flere billeder af dem.
Vi fik handlet rigtig, rigtig meget og der er meget spændende nyt i vente - både nu til efteråret og senere på foråret/sommeren. I løbet af de næste uger skal I nok få forsmag på, hvad der venter. Lige nu kan jeg løfte sløret for at der bliver tænkt meget i (fysisk) butiksbaner samt i tøj.

torsdag den 12. august 2010

Foråret 2011 på CIFFKIDS


Jeg er ikke den store mode-ekvilibrist, så jeg vil ikke forsøge på at gøre mig klog på det kommende forårs trend, men derimod hellere vise jer et par billeder. For mode er efterhånden snart blevet en videnskab ik???

Hvert halve år har CIFFKIDS et utrolig flot og velkreeret show med et par håndfulde fantastiske børn, der hopper, danser og viser sig frem til den store guldmedalje. Show'sene er helt spektakulære og man kan slet ikke lade være med at lade sig rive med af de entusiastiske børn, der rocker til tidens hotteste musik. Tilsidst ender man nærmest med at stå med tårer i øjnene og blive helt rørt over hvor dygtige de små poder er. I foråret (der skulle vise efterårsmoden 2010) var det et Michael Jackson inspireret show og hold da ...., hvor kan de danse de børn. Det samme gjorde sig gældende denne gang. Jeg fortryder imidlertid bittert, at jeg ikke fik taget et videoklip til jer, men jeg håber på at få det organiseret senere på ugen.
Så I må nøjes med billeder lige pt.
De gennemgående farver var igen coral - men denne gang mere over i den pink skala (hvor den i år har været mere orange), hvid og sand - specielt til drengene, sort til drenge og piger (spec. accessories). Igen var lilla præsenteret omend i en mindre dosis end de tidligere år - dette forår er nuancen en skøn, frisk syrenlilla. Mange "sorbet"-farver, som jeg vil kalde dem, var også til stede - ABSOLUT mine ynglingsfarver i fremtiden. Det var farver som soft lyserød og lysegul, den tidligere nævnte syrenlilla og douce mintgrøn - skønne og elsk-værdige. Masser af striber i grå, sorte, blå og coral/røde nuancer, store mønstre var der også en del af spec. på bukserne, pallietter og glimmelyre på sko, hårspænder, toppe og nederdele, solbriller med cool spejleffekt (=ganske uimodståeligt på en sej unge), gladiatorsandaler og klipklappere i lidt mere hidsige farver (som eks. højglans coral). Dertil var der strøet stjerne ud med løs hånd over det hele (så stjernen er altså kommet for at blive i et par sæsoner endnu).
Men kig på billederne og bedøm selv .... Jeg synes i hvert fald, at et spændende forår venter os!

onsdag den 4. august 2010

TSSSSYYYY ... hemmelige nyheder fra Sebra ....


TSSSYYY ... det er rigtigt, dette er faktisk lidt en hemmelighed (men ikke meget længere).
Jeg ved jo at der er rigtig mange hard-core SEBRA fans derude og selvom vi har ventet længe på det helt nye sengetøj "cars and castles" (der jo kommer om godt 3 uger) er det samtidig lidt spændende at se, hvad der venter ude i fremtiden (læs: i løbet af efteråret og frem). Mon der er nogle der er nysgerrige?
Selvom nyhederne ikke helt er offentliggjort endnu - har jeg fået lov til at snuppe et par billeder og vise jer, hvad I skal forvente af spændende nyheder fra Sebra i den kommende tid.

Først og fremmest kommer den populære Kiliseng i 2 nye flotte farver. Denne gang er "Limited edition" udgaven flot sart turkisblå og smuk frisk lysegul. Det betyder samtidig, at det lakker mod enden med den mørkeblå og mørkelilla udgave.
Du vil også kunne finde større tæpper af de populære "dots"- gulvtæpper, patchwork-lignende hæklede sengetæpper, Skønne, skønne nye puder med print, fine rangler, musikuroer og tøjdyr (bl.a. den skønneste flamingo, som er helt igennem uimodståelig!!!!). Der kommer også et nyt men lidt mindre hyldesystem - de kommer til at ligne en mellemting mellem de almindelige Sebra hylder og det store hyldesystem. Jeg er sikker på, at de bliver supergode på børneværelserne.
Der kommer jo selvfølgelig mange flere ting ind, men tænker at billederne må tale lidt for sig selv og så må I høre om resten, når jeg har været inde på CPH-messen om 1½ uge og mærke og bestille. Men SÅ skal jeg nok sørge for yderligere information til de interesserede.

onsdag den 17. februar 2010

Sneak peak på Ciff ....


Mange spørger hvordan der er på messerne - altså de store "indkøbsmesser", hvor vi ofte køber mange af vores varer. Mit svar er: ganske stort og ikke altid lige hyggeligt i virkeligheden (selvom diverse mærker bestemt gør deres for at slå krumspring og gøre det så spændende og interessant som muligt). Men alligevel er der en sælsom stemning over det - det syder og bobler jo af spændende, nye ting og sager, og jagten går ind, for hvad kunne være interessant at prøve af og præsentere for kunderne i den kommende sæson? Jeg synes, at man i hvert fald altid går derfra i opløftet stemning og bare GLÆDER sig til det næste halve år indtil tingene kommer (og indtil næste messe kommer).


I år var der to messer i København CIFF og CPH - begge havde bestemt noget rigtig godt at byde på. Jeg har desværre kun fået taget billeder inde fra CIFF i denne omgang(fordi kameraet var optaget den anden dag af fastelavnsfesten i børnehaven).
Jeg tror, at vi hos Minimums måske kommer lidt lettere over det end mange andre, fordi vi somregel ikke sidder i timelange møder og skal vælge kollektioner ud. Joo, vi har da lidt tøj og får helt sikkert mere og mere ind, så vi snuser lidt til det. Men møbler ...... det er ligesom lidt mere håndgribeligt ;)

Du får lige et billede af en af de ting, vi venter ind i løbet af august - for de er da slet ikke til at stå for vel??

søndag den 7. juni 2009

Syn for sagen .....


Lige et enkelt billede fra vores udstilling på Ledreborg Livsstilsmesse.
Bare så I lige kunne se et billede af Minimums ude i den store verden (og flotte slotspark).