Viser opslag med etiketten Legehus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legehus. Vis alle opslag

søndag den 10. juli 2011

Denne uges projekt ..... legehus!

I denne uge har jeg kigget langt efter andre's legehuse. Jeps, som du sikkert har gættet, så er vi ved at indrette legehus herhjemme - eller indrette og indrette, det er måske så meget sagt. Vi er (endnu) ved at male det indvendigt - gult og hvidt helt præcist. Lysegule vægge (som godt nok blev lidt mere pis-gule - pardon my french- end beregnet, da farven kom ind i det mørke legehus)hvidt loft og så almindelig kedelig forfalden træ-farve udvendig. Kan godt lide det der moment af overraskelse, når man åbner døren til et kedeligt legehus og så bliver mødt af en sand farveeksplosion.
Men ting tar' tid, som dronningen siger (ganske vist om metroen) og indtil vores legehus er præsentabelt (hvad det nok aldrig bliver), så har jeg fundet det flotteste legehus til jer, som bare er super inspirerende og totalt overlegent i indretningen. Legehuset har jeg fundet på en blog der hedder dosfamily.com og billederne er taget af indehaveren Jenny Brandt.
Nyd dem!

onsdag den 6. oktober 2010

Legehuse


Jeg har tit tænkt på, hvor cool det kunne være at have legehuse inde i butikken. Bare sådan for ligesom at favne lidt bredt ...
Det kunne jo helt sikkert ikke lade sig gøre, for det første er der noget, der hedder økonomi, og for det andet ville det kræve oceaner af plads - jeg tænker haller på størrelse med et gennemsnitlig supermarked.
Så jeg må nøjes med at vise jer nogle af de fineste selvbyggede legehuse, jeg har fundet frem til på nettet. Synes ligesom at efteråret og temperaturerne inspirerer til det. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne sige, at i det mindste bare ét af legehusene hørte til mine unger, men nej, jeg må skuffe dig. De har såmænd nok det mest kedelige legehus i hele Nordsjælland - et lille undseeligt et i træ, med en dør og et vindue (der ikke kan åbnes) og det er så ligesom dét. Ingen indretning, ingen hygge, ikke noget som helst. Og hvor meget tror I så, at de gider at lege i det?? Godt gættet .... NADA!. Tror nok at legehuset pt. er residens for samtlige af havens snegle - både de klistrede og dem med eget hus.
Men det skal jo ikke hindre en blødhjertet mor i at drømme.....
Uanset hvad er det intet mindre end SKØNT med et legehus her i efteråret - så kan ungerne være ude og forældrene kan ... ja arbejde :-) (eller lege med).
Jeg har desværre ikke så mange andre oplysninger om husene andet end at de er selvbyggede, så I må nøjes med at nyde billederne.