Viser opslag med etiketten Katvig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Katvig. Vis alle opslag

fredag den 26. august 2011

KATVIG - tøj med samvittighed!

Katvig er ved at blive et rigtigt stort mærke her hos Minimums og det glæder mig virkelig meget. Ud over at jeg synes, at farverne, kvaliteten og designet passer super godt, kan jeg også rigtig godt lide, at det er et af de "grønneste" mærker der findes - overhovedet!! Som mange af jer sikkert ved, er Katvig et økologisk mærke, som kæmper for at sætte nye standarder for, hvad børn og naturen skal udsættes for af kemikalier, co2, genanvendt bomuld mm. Per dags dato er 81% af produktionen miljøvenlig - eks. laver de overtøj af genbrugsflasker, 10-15 flasker går der pr. jakke.
Katvig er også super flinke til at lave PR og informations-film om deres tøj. Derfor får du nu mulighed for at se en stor del af Katvig tøjet i "levende live" gennem 3 små videoer, hvor bl.a Vigga præsenterer nogle af de forskellige styles.



Den nye efterårs-kollektion er ingen undskyldning: skønne farver, perfekte snit og pasform, et utal af kombinations-muligheder, skønne ting til drenge og piger og ikke mindst økologisk og 81% miljøvenligt.

søndag den 15. august 2010

Katvig på CPH


Vi har nu haft Katvig i godt et års tid - og vi er super glade og tilfredse med mærker (og kan mærke at det er kunderne også). Ikke bare laver de nogle rigtig fine ting i flotte farver, men det jeg synes er næsten mest tiltalende er deres kæmpe pioner-arbejde for at gøre hele produktionen økologisk (de er nu op på nogle 90% !!!) og arbejder ivrigt for at fremme en bæredygtigt produktion, arbejdernes forhold og for at mindske miljøbelastningen, CO2-forbrug etc. Et kæmpe, kæmpe stykke arbejde, som jeg nok skal skrive nærmere om senere....
På den netop overståede messe var vi flittige besøgende på deres stand og fandt frem til nogle rigtig spændende ting.
Til foråret kommer der ikke så meget nyt sengetøj (faktisk kun et sæt til piger), men til gengæld kommer der masser af tasker i alle afskygninger - pusletasker (som ligner og sagtens kan bruges som sportstasker), 2 størrelser rygsække, indkøbsnet i flere farver, liggeunderlag,forskellige tæpper til børnene, hagesmække, spisesmække, suttekæder og meget mere.
Som noget helt nyt er vi nået frem til, at vi også skal til at forsøge os med lidt af deres tøj. Der kommer flere modeller i vanlige friske farver til drenge og piger. Du vil både kunne finde t-shirts med lange og korte ærmer, undertøj, heldragter, body'er og suits, en enkelt kjole osv. Vi har valgt nogle af de mere basis-agtige ting (de fleste i den populære serie fra sidste år "single print"), som eks. er ensfarvet med tryk på maven, men selvfølgelig sniger der sig også nogle af de kendte striber med ind. Vi kommer til at kunne præsentere tøjet både i butikken (der forhåbentligt åbner om ca. 2 mdr) og på nettet.
Jeg glæder mig personligt virkelig meget til at præsentere tøjet og er spændt på, hvad I siger.

tirsdag den 20. juli 2010

Bare lige en fantastisk ide .....


Endnu et billede jeg slet ikke kunne stå for - nemlig et über cool't værelse fra Sverige (de kan jo et eller andet de svenskere). Måske det er bare den kendte lyse, enkle, skandinaviske stil, der er så nem at genkende og forholde sig til?

Egentlig var det bare enkeltheden på børneværelset, som jeg synes, at I skulle se og så selvfølgelig den helt fantastiske kommode med påmalet elefant på. Sikken en forandring det kan skabe, at man laver noget utraditionelt på et møbel - om man så maler, klistrer eller finder en passende wallsticker er egentlig underordnet. Bare motivet og farven passer ind til omgivelserne og det øvrige interiør som her, hvor den røde farve går igen fra kommoden til gulvtæppet, puderne og den fine Katvig-taske der hænger på hjørnet af køjesengen.
En wallsticker kunne sagtens bruges og der findes både store og små, så man kan vælge mellem et stort dominerende motiv eller flere små lette på de forskellige skuffer. Fordelen med wallstickers er også, at de kan fjernes igen, når møblet (eller væggen) trænger til at blive frisket op eller motivet ikke længere er aktuelt og populært.
Gulvtæppet og puden kunne sagtens være noget fra Ikea, mens den søde kaninlampe er fra tyske Heico (som vi også har i butikken).
Billedet er venligst lånt fra bloggen Sjoe sjoe.

mandag den 19. juli 2010

Børneværelser og Kiliseng i praksis ...


Det første værelse, som jeg vil vise jer i dag er et svensk børneværelse. Men det kunne lige såvel have været et dansk, norsk eller finsk børneværelse for fællesnævneren er den lyse, lette skandinaviske stil.

Jeg tænker, at det er et rigtig typisk "lejligheds-værelse" og egentligt ganske inspirerende. Værelserne i mange lejligheder er ofte trange med få kvadratmeter og tit smalle i det og dermed notorisk svære at møblere. Men jeg synes nu, at beboerne på billedet er sluppet ganske heldigt fra det. Det hele fremstår lyst og venligt og uden alt for mange dikkedarer, selvom der stadig er spændende ting på værelset.
Keyword må være at holde gulvet fri for for meget rod (hvad der ellers lynhurtigt bliver på et børneværelse. Fokus lader til at være på det store lyse vindue uden gardiner (men mon ikke der er et praktisk mørklægningsgardin?), hvor lyset strømmer ind, men også på at hænge mest muligt op på væggen uden at det bliver for tungt.
Et design-objekt, som Kilisengen fra Sebra efterhånden er blevet, er med til at gøre værelset klassisk og stiligt. Kilisengen fåes i sort og hvid og kommer hvert år i 2 farvede limited edition udgaver. At male gulvet i en diskret farve kan også være en god ide for at få en smule farve derind, uden at det virker for voldsomt. Personligt kan jeg rigtig godt lide farver, så jeg ville nok vælge at peppe værelset op med noget flot sengetøj fra eks. Katvig og nogle af de fine plakater vi har i butikken.
Et andet værelse, der også sagtens kunne gå for at være et "lejligheds-værelse" er det næste billede. Her bliver værelset delt af to søskende (måske de er tvillinger?). Igen er det den rene, hvide stil, der understreger enkelthederne og får værelset til at syne endnu længere.
Her er væggene praktisk fyldt ud med senge med skuffer under på den ene side og store skabe på den anden, hvor man kan gemme alt legetøj og tøj, så det ikke roder. Vi har også selv valgt at få nogle store skabe ind på det ene af børneværelserne (skråvæggene sætter en naturlig begrænsning), men det er super praktisk og kan altid indeholde mere end man tror.
Sød detalje med at skrive barnets navn for enden af sengen (måske specielt når der er 2 for at undgå krig om pladserne) og de flotte lange hylder indeholder meget pynt og nips og er samtidig med til at understrege længden af værelset. Rullegardiner er altid svære at finde - specielt hvis der skal være en eller anden form for print eller mønster på for at bryde alt det hvide. Jeg har ledt og ledt, men har ikke kunnet finde nogen, der virkede bare en smule børnevenlige. Kan være at vi skal til at lade jagten gå ind efter denne vigtige detalje til børneværelset??

tirsdag den 29. december 2009

Er du klar til ...UDSALG?


Jeps, jeg har siddet oppe den halve nat for at finde ud af, hvad vi skal have på udsalg i år og nu er det klarlagt....
Vi starter fredag den 1. Januar med tonsvis af gode tilbud på de fleste af vores mærker. Nogle af mærkerne har vi jo allerede sat ned, men der kommer endnu flere spændende tilbud på bl.a.: Novastar, Katvig, Småfolk, Babylegs, Mow Living, Roommate, Sebra, Smallstuff, Skip Hop, div. wallstickers mfl. Du vil kunne spare mellem 10 og 70% så denne gang håber jeg, at det bliver ekstra sjovt for alle.
Nogle af de i forvejen nedsatte varer giver vi lige et hak ekstra, så de er også værd at holde øje med. Vi kan dog ikke udelukke, at der løbende kommer lidt mere til, efterhånden som vi får talt varelager op. Men som med alt andet er det om at være hurtig - nogle af tingene er der kun en af - andre er der mange, så tøv ikke for længe.
Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbrevet, får du automatisk besked om startskuddet.
Rigtig god fornøjelse ......

søndag den 30. august 2009

Sengetøj, sengetøj og mere sengetøj ......


Lige pludselig (nej, det var vel egentlig noget tid siden, har bare ikke haft tid til at gøre noget ved det før nu) opdagede vi, at der var meget sengetøj i butikken. Og når jeg siger meget, så mener jeg VIRKELIG meget (men vi er dog slet ikke stoppet endnu - bare vent).
Det er jo ingen hemmelighed, at der er kommet en del nye mærker ind i år, orker ikke engang at remse dem op, men for at give et lille pip så: Katvig, Småfolk og endnu mere fra både Sebra, Smallstuff og Roommate. Nogle af mærkerne har vi taget ind, fordi de har haft spændende bud på sengetøj, håndklæder, accessoeis etc. Så selvfølgelig SKAL der være meget sengetøj at vælge imellem.

Vi forsøger på at føre både (dukke)baby, junior og voksensengetøj og synes selv at det er ved at være der. Men er det mon svært og ikke mindst irriterende at rulle frem og tilbage for at finde det, man leder efter?? Det tænkte vi, så derfor har vi delt det hele op, så du nemt kan finde lige det du leder efter uden at skulle se på alt det, der ikke er relevant. Dvs at der nu er under-kategorier som baby, junior, voksen, dukke og sengerand, så du kan klikke direkte hen til det. Men selvfølgelig kan du også vælge den lange, snoede og fornøjelige vej med bare at kigge på det hele - hvem ved, måske du bliver inspireret?

fredag den 28. august 2009

Katvig, på tide .....


Så er det på tide, at vi får skrevet lidt om alle de nye pragtfulde ting fra KATVIG, der netop er kommet ind i disse dage.
Det er jo første gang at vi hos Minimums kan præsentere Katvig, og det er vi selvfølgelig både rigtig glade for og stolte af. Katvig var et af de første mærker til at starte hele "børne-trenden" i Danmark og de har gjort det ganske godt må man sige :-)Igennem flere år har det været et af de mest populære børnetøjsmærker både herhjemme og i udlandet, ikke mindst på grund af de afslappede, farverige og let-genkendelige striber, og deres altid gode kvalitet og flotte design.

Vi har taget alle accessories hjem, så der er kommet en hel del: praktiske spisesmække med opsamlingslommer og trykknapper i nakken, suttesnore, puslemåtter der er store og rummelige og gode at have med rundt, pusletasker i fin kvalitet og med mange rum, regnslag til barnevognen og selvfølgelig det altid smarte sengetøj i 3 forskellige farver lilla, blå og det flotte grafiske sort/hvide.

Vi fandt også to forskellige typer indkøbsnet, som vi heller ikke kunne stå for. Et af de almindelige stof-net med praktiske brede hanke og så den nye Playball Shopper der er et smart indkøbsnet, der er stort og rummeligt, men kan krammes sammen til en bold, så den ingenting fylder. Nettene skal selvfølgelig ikke kun bruges til indkøb, men er også gode som eks. børnehave-net (bare tænk hvor meget skidt der skal med frem og tilbage, madkasser, regntøj, ekstra tøj, gummistøvler, tegninger etc.), gymnastiknet og som til eks. at have med på biblioteket, når bøgerne skal slæbes.

De nye flotte køreposer (der i funktion minder om Voksi-posen)er også lige kommet ind ad døren, men vi venter lige på nogle gode billeder inden de bliver offentliggjort.