Viser opslag med etiketten puf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten puf. Vis alle opslag

tirsdag den 30. juni 2009

Sebra nyheder .... næsten friske ...


Det der med næsten friske blev nødt til at være med. De flotte varer fra Sebra landede for snart 14 dage siden, men nyheder er de dog stadig.

Vi eeelsker bare de flotte design og farver som Sebra har fundet frem, romantiske fugle til pigerne og seje biler til drengene. Vi har hele serien med sengetøj, sengerand og ammepude hjemme selvom puslepuden og voksensengetøjet først kommer i starten af august.

Der er også kommet søde små kufferter, opbevaringsæsker, smarte magnettavler til at hænge på væggen, strikkede puffer til at sidde på og flere forskellige fine små fødselsdagskort til at sætte på gaven. Især kufferterne har vist sig at være yderst populære, men de er nu også søde og med flotte farver og motiver. Og vigtigst af alt - ungerne elsker dem.

søndag den 7. juni 2009

Så er der igen nyt fra SEBRA


Det er jo ingen hemmelighed at Sebra er absolut et af vores største mærker. Og nu har vi indlemmet lidt mere i folden, nemlig nogle af alle de spændende nyheder, der ligeså stille strømmer ind.
Denne her gang er der mest på interiør-siden såsom en stribet hæklet puf til at sidde på, prikkede gulvtæpper, puder og tæpper til barnevognen, men også spændende ting som nye uroer til at hænge over sengen eller puslebordet og søde rangler med gribehul og form som en elefant.

Der kommer heldigvis snart mere ind om ca. 1 uges tid. Her vil der være både interiør og opbevarings/ legekasser og kufferter. Flotte er de i hvert fald.