Viser opslag med etiketten design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten design. Vis alle opslag

tirsdag den 19. januar 2010

Kender du Design Letters ????


De har i hvert fald været mere end svære at komme udenom, hvis man har fulgt lidt med i diverse boligmagasiner, dameblade mm.


Vi så dem 1. gang på sommerens udstilling i Bellacenteret og blev straks fuldstændig forelsket i dem. Vi skulle dog nå at se dem igen i Amsterdam før vi fandt dem ganske uundværlige og endelig får dem ind.

Design letters er special-designede bogstaver lavet i træ i stærke farver, så de lyser op og sætter lidt liv og fokus på væggen (og budskabet). De er superflotte med deres grafiske design og perfekte til det moderne børneværelse.

Vi får dem i første omgang hjem i farverne: pink, sort, lilla og turkis.
Prisen bliver overskuelige 30 kr. stykket.

søndag den 4. oktober 2009

Hay - har du set at vi har fået ...


Ja ... Hay?? Vi er ret stolte over at have kapret et af de hotteste danske designhuse til Minimums. Hay har igennem de sidste år været toneangivende for dansk design med deres innovative og farverige designs og har været i stand til at nå ud med deres design.
Som så mange andre var det "Pinocchio" - gulvtæppet, som vi først faldt for for flere år siden. Et helt igennem genialt og nyt koncept med at sætte hundredvis af små filtkugler sammen til et stort rundt gulvtæppe i mange forskellige farver. Superflot på børneværelset (hvis man ellers synes, at man kan undvære det i stuen) og samler naturligt de mange farver, der ofte er inde hos børnene.
Heldigvis består Hay's kollektion af meget mere end bare gulvtæpper. Eksempelvis de flotte "Display Me" boxe i gennemsigtigt akryl. Boksene er super til at hænge på væggen - enkeltvis eller i grupper, som et flot display til forskellige små kunstværker og skatte. Lidt ligesom en sættekasse, boxene er bare ét stort rum, så de kan indeholde en eller flere store ting. De fåes i flere forskellige størrelser og dybder og med åben eller lukket front. Helt genialt og ganske uforståeligt, hvorfor ingen har fundet på det før ....

tirsdag den 1. september 2009

Meget er sagt og skrevet om Trunki .....


Og vi har bestemt skrevet vores del af det, men her kommer lidt mere til samlingen.....
Vi har netop fået det nyeste skud på Trunki-stammen ind ad lagerporten - nemlig den sødeste, rødeste mariehøne. Vi har længe ventet på en mere feminin udgave af kufferten, så der var noget for dem, der ikke liige var til meget pink.
Frøken Fin kan ikke undgå at vække glæde hos børnene med de flotte farver og søde udtryk og mon ikke forældrene også kan holde ud at se på den??

For dem der ikke kender Trunki komme her en kort præsentation: Kufferten, der har vundet adskillige designpriser, er designet til at børn kan ride på den, blive trukket på, trækkes med og bæres rundt på. Kufferten har to horn, som børnene kan holde fast i, god "saddel"-siddeform, så de sidder fint fast, 4 brede, stabile hjul, forskellige stropper, så kufferten kan bæres og trækkes af både børn og voksne, samt praktiske inderstropper og lommer, der holder tøj og småting på plads inde i kufferten.
Alt omkring den er sikkerheds godkendt, så børnene ikke kommer til skade, når de bruger den. Kufferten er godkendt som håndbagage i flyveren.

Meningen med kufferten var at den skulle udfylde det kedsommelige tomrum, der ofte er for børn, der venter på fly, bus, tog eller mormor. De skulle have noget sjovt og morsomtat lege med i ventetiden, så turen blev rar for alle. Måske en af grundene til at Trunki er blevet sådan et hit i det meste af verdenen??

Med denne sidste model er vores kuffertsamling nu fuldtallig med kufferter i: blå, pink, grøn, tiger - stribet og mariehøne (rød). Så er spørgsmålet bare at vælge ....

lørdag den 11. juli 2009

iiamo - I LOVE YOU ......


Og jeg ville helt sikkert elske den mere, hvis jeg havde små børn (jaja, det har jeg, men ikke SÅ små). Det er den super smarte selvopvarmende sutteflaske (ssss) jeg snakker om - helt fantastisk og tilmed i det mest cool'e design ever!! Jamen bare se hvordan den troner frem i al sin magt og vælde - den ser jo nærmest majestætisk ud synes jeg.

Cool'ness og flotte farver kan ikke undgåes når en designer som Karim Rashid kommer på banen (og det er ham der har designet Iiamo-sutteflasken). Men at den tilmed kan være så gennemtænkt og innovativ er alligevel opsigtsvækkende.
Flasken fungerer således at man sætter en engangspatron op (købes separat for den fyrstelige sum af 11 kr)og klik, så er flaskens indhold varm i løbet af 4 minutter. DÈT er da smart!! Især når man skal på tur og ikke liiige har lyst til at slæbe en microbølgeovn med under barnevognen. Bare tænk i flyveren på vej på ferie (dér har jeg godt nok svedt tran nogle gange for det er åbenbart ikke specielt mange (svenske) stewardesser der forstår konceptet af: 30 sek i microovn = tilpas varm mælk, 1 minut i microovn = ulækker kogende mælkekaramel!!). Men bilen, toget eller cafe-turen kan såmænd også stå for skud ...
Der fåes også forskellige størrelser sutter afhængig af barnets alder og hvor hurtigt det skal gå.
IIAMO GO ......!