fredag den 23. september 2011

Skolebarn igen - jaaa, hvorfor ikke??

Mon du gider være skolebarn igen?? Jeg gider egentlig godt - og nu af flere grunde. Det første der springer i øjnene er selvfølgelig at lære noget nyt/mere - dét er altid spændende (er sikker på at jeg ville få et stort udbytte af folkeskolen, selvom jeg nu er ... bum bum ... i midten af trediverne). Kan du måske huske ligninger, fysik-formler og skrive en fransk stil sådan lige på kommando og fingerspidserne??
Men det er så sjovt når ens børn starter i skole, så er det ligesomom, det hele starter forfra igen - i vores tilfælde gør det det vel egentlig også. Min datter går på den samme skole, som jeg gik på og gys ..... der er stadig mange af de samme lærere tilbage (ikke "gys" fordi lærerne var forfærdelige, men mere "gys" fordi mor er så ung, at lærerne stadig går der ;) ).
Men tænk engang, hvis du skulle starte i børnehaveklasse (eller nulte som det hedder nu om dage) i en skole som denne - se dét ville da være ægte festligt. Ikke bare ligner skolen en kat (den er det måske også - bare en forstenet én af slagsen?), men der er indbygget geometri/hopperum, rutchebane og i det hele taget en fantastisk arkitektur.Jeg er sikker på at ikke bare børnene må falde på halerne og gå med åben mund og polypper og suge inspirationen til sig. Men selv lærerne i en sådan skole må også være enormt inspirerende - det er jeg sikker på.
(Billeder er venligst lånt fra MilkMagazine.net)

1 kommentar:

  1. Sikke en bygning, det må være et skønt sted at gå i nulte :-)

    SvarSlet