søndag den 18. oktober 2009

Har lige set ......


et af de cool'este børneværelse ever. Gennem en af mine mange ture på nettet faldt jeg over dette billede, som jeg simpelthen ikke kunne stå for. Tænkte at der måske var andre end mig, der kunne bruge lidt inspiration. Fedt med børneværelser der ikke er alt for "tutte-nuttede" og koordinerede i udtrykket. Prøv eks. at se det flotte hylde arrangement, der nærmest fungerer som en slags sættekasse med bøger og diverse nips.Utraditionelt og utrolig flot.
Synes nu også vældig godt om den indbyggede seng, der bliver lidt mere hyggelig og unik med en seng i toppen og sofaarrangement forneden. Og selvfølgelig skal der en masse pæne puder i sofaen (prøv eks at se vores fine ugle pude eller vores kæmpe udvalg i strik, stof, tryk, filt etc.)
Og selfølgelig synes jeg aller-bedst om det fine Hay-tæppe Pinocchio, der ligger og lyser op midt i værelset :-) Hos Minimums har vi pt tæppet i lilla og multicolour (på billedet er der vist multicolour), men de er begge gode til at samle alle farverne i børneværelset eller til at live op på et ellers rent udtryk.

onsdag den 14. oktober 2009

Børnebøjler, tøjbøjler, træbøjler ......


Kært barn har mange navne, så hvad skal man snart kalde dem .... Minimums har efterhånden samlet en hulens masse tøjbøjler, men da det jo er til børn, vælger vi nok at kalde dem for børnebøjler....
Børnebøjlerne er jo supersøde at hænge frem som pynt på værelset med forskelligt udvalgt tøj på, og praktiske inde i skabet til at hænge det lidt sartere tøj op (og ungerne elsker når de kan se en del af deres tøj hænge lige så fint - herhjemme er det et af de hedeste ønsker, min datter på 4 har til hendes nye værelse).

Igennem det sidste års tid har vi haft de fine træbøjler med kronen på. Vi lagde ud med at have dem i 2 forskellige størrelser og ca 4 farver. Det var dog mest den store størrelse der solgte, så dem kører vi nu videre med men i mange flere forskellige farver: natur, hvid, sort, rød, pink, lime, lilla, blå, turkis, guld og sølv.

Sebra har også lavet nogle fine bøjler med hæklet betræk i deres vanlige søde, søde farver. Brun/hvid/blå/grøn til drengene og pink/orange/lyserød/brun til pigerne. De passer simpelhen så fint ind til de fleste børneværelser og er flotte som display, med en særling flot, skjorte, bluse eller kjole (og så passer de selvfølgelig til alle de øvrige ting fra Sebra).

Det nyeste skud på stammen kom hjem i mandags - de helt uimodståelige plastickbøjler med motiver af forskellige dyr. Jeg er helt sikker på, at rigtig mange kan huske dem fra deres barndom - jeg har i hvert fald stadigvæk en og har tit kigget på den med hovedet fuld af minder fra min barndom (og let irritation over, hvorfor de ikke længere var i produktion). Helt fantastiske og så er de endda fremstillet i biologisk nedbrydelig plast og med omtanke for miljøet. Jeg har decideret GLÆDET mig til de kom hjem og til at skulle vise dem frem. Tænker at de er selvskrevne til nyhedsbrevet i næste uge ....

tirsdag den 13. oktober 2009

Stakkevis af sengetøj ....


Bare lige en quickie for at meddele, at nu er 98% sengetøjet på lager igen. I noget tid har bestsellerne fra Smallstuff og Småfolk manglet, men er netop kommet ind i kassevis - både til baby, junior og voksen.
Sjovt som folk går amok i brunt, lilla og grønt sengetøj, men ok ... det passer jo også til det meste!
Nu er der i hvert fald mulighed for det igen .....

søndag den 4. oktober 2009

Er du også ved at være træt af sækkestole???


Svaret er Helgo. Helgo er den superfine stol, vi har fået hjem fra Hay. Det er egentlig en sækkestol og så alligevel ikke - i hvert fald ikke en af de posede af slagsen. Helgo er en smart formsyet sækkestol, der har form som en lænestol, men er ligeså blød og behagelig som en sækkestol. Fordelen med en sækkestol er, at den former sig som en cocoon efter kroppen, så den er vældig behagelig og afslappet at ligge i og en lille smule huleagtig.
Helgo har en god børnestørrelse (Mål: B: 45cm D: 39 cm H: 55 cm), så den passer ind på de fleste værelser eller lige kan få en plads inde i stuen.
Vi kunne ikke helt vælge, så vi tog en af hver farve med hjem - rød, grøn og grå.

Hay - har du set at vi har fået ...


Ja ... Hay?? Vi er ret stolte over at have kapret et af de hotteste danske designhuse til Minimums. Hay har igennem de sidste år været toneangivende for dansk design med deres innovative og farverige designs og har været i stand til at nå ud med deres design.
Som så mange andre var det "Pinocchio" - gulvtæppet, som vi først faldt for for flere år siden. Et helt igennem genialt og nyt koncept med at sætte hundredvis af små filtkugler sammen til et stort rundt gulvtæppe i mange forskellige farver. Superflot på børneværelset (hvis man ellers synes, at man kan undvære det i stuen) og samler naturligt de mange farver, der ofte er inde hos børnene.
Heldigvis består Hay's kollektion af meget mere end bare gulvtæpper. Eksempelvis de flotte "Display Me" boxe i gennemsigtigt akryl. Boksene er super til at hænge på væggen - enkeltvis eller i grupper, som et flot display til forskellige små kunstværker og skatte. Lidt ligesom en sættekasse, boxene er bare ét stort rum, så de kan indeholde en eller flere store ting. De fåes i flere forskellige størrelser og dybder og med åben eller lukket front. Helt genialt og ganske uforståeligt, hvorfor ingen har fundet på det før ....

Sebra's flyvende tallerkener er endelig landet ... watch up boys and girls ....!



Juhuuu .... vi elsker når der kommer nyt ind - og specielt når det er fra Sebra. Vi så tallerkensættet 1. gang i August måned og har siden ventet tålmodigt på, at det skulle komme. NU ER DET HER !!!!!

Der er kommet en masse fine service-ting til både drengene og pigerne - motiverne er de samme, som på det nye sengetøj, sengerand, puslepuder, tøjdyr, puder etc., der kom sidst på sommeren, nemlig de lilla fugle og blå/røde racerbiler. Motiverne er på almindelig runde tallerkener, dybe tallerkener og kopper med hank, så børnene bedre kan gribe og holde fast om koppen.
Som lidt ekstra findes der også den specielle tallerken med rum-inddeling, til de lidt kræsne børn, dem der bare vil have styr på tingene eller når børnene bare er i dén alder, hvor INTET må blandes sammen. ÅÅÅhh kan godt huske det fra mine egne børn - der var bare RAMASKRIG, GYYYYSSSS, når en ært fik forvildet sig ind til majsene, hvilken katastrofe - så kunne man da være sikker på at hele den fredsommelige familiemiddag var gået fløjten og endte i skrig og skrål ....
Så praktisk er det nu alligevel med den ruminddeling ... Hurra for Sebra!