tirsdag den 5. marts 2013

Skønne Sebra med de mest fantastiske forårs-nyheder ...


Sebra har en rigtig stor plads i manges hjerter - og det er kun forståeligt, for de formår gang på gang at forny sig i hver kollektion. 2 gange om året præsenterer de deres nye påfund på messerne og 2 gange om året er der en dejlig fornyende, fremadrettet stemning med visioner for børnenes verden, deres ve og vel samt ikke mindst børnenes eget univers på deres værelse. Og hvor er det skønt at påfundene er så brugervenlige, gennemarbejdede og farveglade, opfordrer til leg og glæde samtidig med, at de voksne også kan holde ud at se på tingene og nemt kan kombinere elementerne med andre ting og mærker. Denne gang har de efter min mening virkelig overgået sig selv. Jeg sad med et kæmpe smil på, da jeg første gang så deres nye katalog, for hvor var der mange ting, jeg savnede til børneværelset. Der var mange større og mindre ting og en del af de trofaste kendinge, der har fået en fin opdatering. Foruden alle spillene, dukkerne, ranglerne, uroerne osv faldt jeg bla. for det skønne melamin med ansigterne - de kommer selvfølgelig både til drenge og piger sammen med de matchende puder, der er helt uimodståelige. Jeg havde godt nok svoret, at vi ikke skulle have flere rangler i firmaet, men selvfølgelig faldt jeg over et par stykker som simpelthen bare skulle med leveringen til foråret - bl.a. svampene var slet ikke var til at stå for. Og med stor glæde kan jeg sige, at de populære (og billige) bogstaver nu også kommer i flere forskellige farver, så der er mulighe for at kombinere og lave lidt (stilfuldt) spræl på væggen. Men den ægte genistreg bestod i at intet mindre end fantastiske skriveborde i metal (for nej hvor har vi haft mange forespørgsler til netop den type væghængt skrivebord til børneværelset) samt de skønne hylder til væggene i flotte, flotte farver (og to størrelser), der helt sikkert vil vække både opsigt og glæde på børneværelserne, men også i resten af huset. De flotte industrielt-inspirerede lamper kommer nu i endnu flere farver og også i en ventet version som skriveborslampe. Selvom sengetøjet først kommer midt på sommeren skal du ikke snydes for et lille kig. Der er sikkert mange ting jeg har glemt, men så hører du måske om dem her på bloggen senere :)

1 kommentar:

  1. Nøj hvor er det mange fine ting, men skrivebordet og en af hylderne er jeg da helt skudt i! :-) Lige hvad vi mangler til vores mini børneværelse.

    SvarSlet