torsdag den 15. december 2011

DIY- julepynt. Det måtte komme...


Vil lige hurtigt vise jer lidt DIY julepynt, som jeg synes er helt fantastisk. Faktisk er jeg tæt på at springe på juletræet lavet i tape - det har jo alle fordelene: ingen nåle, nemt at sætte op, nemt at fjerne igen, pyntet er rimelig enkel. Meeen ... det dufter ikke. Er nok bare lidt irriteret over, at jeg har et fint og flot juletræ - som vi tilmed har fået gratis, der ligger ude på terrassen, fordi vi ikke har nogen juletræs fod!
Men tape-træet er da en glimrende ide synes jeg...
Kunne godt forestille mig at lave lidt julepynt med ungerne, men så skulle det da helt klart være fine ting i perler (ja, dem gad jeg rent faktisk godt gemme til min alderdom og allernådigst give videre til børnebørnene). Peanutskallerne er nu heller ikke helt uden evner, men kræver nok en mere tålmodig hånd end jeg har. Men grinte helt da jeg så dem, for hvor er den menneskelige hjerne dog genial - tænk en dag at blive ramt af den tanke: "Jeg skal da lave julepynt ud af de her peanut-skaller". Fantastisk.
(Billedet er lånt fra Rawbonestudio på Etsy).

Og endelig er der jo de skønne, skønne DIY juletræer. Om det er i papir eller marcipan er vel lige meget, bare de er festlige og fyldt med farver.

1 kommentar:

  1. Sikke mange gode idéer... er helt vild med de små peanuts-figurer... de skal helt sikkert i DIY-mappen... så jeg husker den til næste jul :)

    SvarSlet