Virker til at alle andre end mig er super kreative - jeg viderebringer bare ydmygt, det jeg finder ....
Denne gang faldt jeg over nået så simpelt som en bænk. Ja en bænk!!! Men hold da op hvor jeg allerede knus-elsker den. Jeg er helt sikker på, at når vejret igen tillader det (læs: når varmen endelig beslutter sig for at vente tilbage til Danmark engang efter næste istid), så kunne dette meget vel være et projekt, jeg gerne vil forsøge mig med. For hvor svært kan det helt ærligt være, selv at male en bænk i 17 forskellige farver??
Min bænk skal laves af paller og stå på vores overdækkede terrasse - helt inde ved væggen - og med masser af puder og madrasser på (så må man enten løfte madrasserne eller vente til efteråret med at se den flotte maling, for jeg GIDER simpelthen ikke sidde med splinter i rumpen til sommer - fine farver eller ej).
Egentlig havde jeg planlagt bænken til denne sommer, men sådan blev det ikke lige. Regnede simpelthen for meget ... Så nu har jeg hele vinteren til at lade op og samle matchende farveprøver fra Sadolin.
søndag den 18. september 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar