tirsdag den 9. november 2010
Blærede børneværelser ...
Fantastisk inspiration eller fuldstændig urealistisk?? Du må vælge. Måske disse værelser er begge dele - både inspirerende og uopnåelige. Jeg er bare forbløffet over så meget "zen", de udstråler (og straks lurer jeg på, hvor alt det grimme plasticlegetøj, tingeltangel, dikkenoter er gemt henne?? For man kan da ikke ..... det må simpelthen være UMULIGT at leve så rent og pænt med børn??!). Men selvfølgelig kan meget lade sig gøre hvis man har rengøringshjælp og lign... og stylister/indretningsarkitekter til at "hjælpe" med at designe værelset.
Selvom jeg har alverdens dejlige møbler i butikken, synes jeg stadig, at det har været svært at lave to børneværelser (oven i købet et til en dreng og et til en pige,så mulighederne er der da..). Jeg samler stadig mod sammen til at vise jer billeder af værelserne (men der stikker stadig ledning ud af væggen, mangler paneler osv.). Det kommer nok en dag...
Jeg formoder, at de fleste af de her blærede værelser er fra udlandet og at der formentlig i en eller anden udstrækning har været en eller anden form for stylist ind over.For hvor mange i Danmark bruger stylist/indretningsarkitekt - og så til et baby/børneværelse?? Helt ærligt - jeg har ingen i min bekendskabskreds, der har brugt dem, men der må da være nogen?? For de er da ikke farlige vel?? Kommer højst med et par ideer eller 10, som man ikke selv havde tænkt over (jaja, det kan også gå hen og blive lidt provokerende, men det er jo det de er blevet betalt for for søren da også?)
Anyway .. good job everybody ... jeg elsker virkelig de her værelser på hver deres måde og for hver deres facon og udtryk. Værelset i finer - synes jeg - er helt unikt. Kan godt lide den rolighed, der er i det og møblerne nærmest flyder sammen uden at have nogle grænser. "Mountain room" med fotostaten med bjerge, skovsø og nåleskov er ikke mindre end imponerende sammen med den super-kreative svævebane og lampe og stol i pang-farver.
Værelset fra Berlin er en drøm - hvor sejt er det ikke lige med de hvide farver og skarpe blå, gule, orange og grønne kontraster? Hvor hyggeligt må det ikke være at have sådan en seng (med egen overkøje), spændende glug-huller og flotte farver, der skaber hulestemning??.
Det sidste værelse jeg vil vise jer er "det hvide værelse" som jeg er helt fjollet med - der er en hel del af mine favoritter - fabriksvinduer, hvidt, hvidt, hvidt og lidt eames knager, Hay Pinocchio-tæppe og heico lampe til sådan lige lidt nonchalant og henkastet at skabe blikfang og spændende farveklatter.
SUK ... ikke alle lever sådan, drømme kan man altid og så er det ellers frem med kreativiteten (nød lærer jo nøgen kvinde at spinde ik?).
Etiketter:
børneværelse,
Hay,
Heico,
ideer til børneværelse,
indretning,
interiør,
knager,
Pinocchiotæppe
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Må lige kommentere på dette :-)
SvarSletVi ønsker os alle et helt specielt værelse til de små - både hvor man kan mærke ens egen personlighed, men også hvor man prøver at skabe nogle gode,praktiske og vidunderlige rammer for vores børn.
Jojo, indretningsarkitekter er det inspirerende, og kommer helt sikkert med utraditionelle ideer, som man aldrig selv vil komme på! Men helt ærligt! Behøver man virkelig hjælp, til at få sin egen personlighed repræsenteret i et så personligt rum som et børneværelse?! Ikke efter min mening! Desuden er deres ideer temmelig "dyre" for os "almindelige" mennesker!
Her hos os, må man tænke økonomi før man begiver sig ud i indretning af et rum! Selvfølgelig har vi vores drømme - men drømme kan blive realiseret ved at vælge en smuk gammel seng, som bliver frisket op - i stedet for at købe den oprindelige drømmeseng til 6000! Drømme-boghylder, kan også findes i mange afskygninger, og genbrug flyder over af geniale ting, der kan tilpasses lige som man ønsker det! DET er da personlighed! :-)
Skal jeg kommentere billederne herover - synes jeg billede 1+3 ligner et katalog i et designerblad, ikke noget som kan fungere i dagligdagen! Jaja, det ser godt ud - men det hele er jo ødelagt når de små poder først bruger værelset til at opholde sig i!
Billede 2 ligner noget jeg selv kunne finde på, noget smart tapet - nye og gamle møbler. Legetøj, som rent faktisk indbyder til leg, og ikke minder om en møbeludstilling!
Billede 3 er meget tilforladelig. Meget almindeligt for en som bare har en smule indretnings-sans. Dog er rummet vildt fedt! Stort og lyst, højt stort vindue, og prikken over iét med "vinduet" i væggen:-)
Desværre er virkeligheden bare ikke sådan, at vi alle kan give vores børn så skønt et rum! Alm. parcelhuse har sjældent så charmerende rammer! Men det er så vores opgave som forældre at arbejde med det vi har, og selv skabe charmerende, livlige,trygge og imødekommende rammer til vores børn :-)
Der skulle jo så stå billede 4 på det sidste jeg kommenterede :-)
SvarSletHej Michelle
SvarSletHvor fedt at du har lyst til at debattere mit indlæg samt brugen af designere, ... netop det der var meningen med at hive stylister med ind i billedet. Smukt skrevet!
Vi kan ikke være mere enige (selvom jeg ER en sucker for det overdrevne/designede, så bor også jeg i et parcelhus, hvor rammene - mildest talt - er begrænsede ;))
Jeg mener heller ikke, at indretningsarkitekter er en nødvendighed for at det hele skal "spille" - meget sjovere at se, hvad kreativitet kan gøre (for ofte små midler - netop DERFOR er jeg så kisteglad for alle de skønne billeder folk har uploaded på vores facebook side).
Rummene skal jo meget gerne afspejle vores person (men har somregel også udgangspunkt i ens drømme - bare i en lidt mere realistisk version). Som du så smukt skriver så skal netop børneværelset være personligt og fungere så godt som muligt, understrege alt det gode vi vil vores børn.
Som jeg også får skrevet, så er det blærede, fuldstændig overdrevne børneværelser, der er vist - og ja, jeg lurer da også på, hvordan det ser ud når lille Gustav på 4 år har været derinde, efter fotografen er gået. Værelser kan også blive FOR stylede (selv til en given lejlighed). Og ikke mindst - er det overhovedet hyggeligt for poderne at være derinde? (Dét er nok en af mine store prioriteter - ungerne skal jo kunne lide det og have lyst ti at være derinde, føle at det er deres).
Men synes allievel at der kan findes inspiration og hygge i alle værelserne - så er det bare op til en selv at forvalte det på sin egen måde.
Vi plejer at vise mere "forbruger-venlige" værelser som er noget nemmere at gå til, men kunne alligevel ikke dy mig for lige at vise disse ;)