mandag den 4. oktober 2010

Ville lige vise et coolt børneværelse .....


Grunden til at jeg synes, at det er coolt er den simple årsag, at det er enkelt!! Der er ikke så mange dikke-darer, kombinationer af farver, mønstrer, dyre avancerede løsninger osv.
Jeg kan bl.a. rigtig godt lide, at man har turde at male med en mørk farve på et børneværelse. Mørk er jo ikke med til at forstørre, så det kan godt virke som en lidt "farlig" løsning, når man har et værelse, hvor loftshøjden ikke er så stor og der tilmed er skrå vægge. Men jeg synes, at de få farver, der er derinde, er med til at give værelset et delikat, intimt og hyggeligt udtryk - netop sådan et sted, hvor børn får lyst til at være. Vældig smart at man har valgt at male en ellers ucharmerende radiator i samme farve som væggen, som et forsøg på at skjule den lidt (hvilket jeg egentlig synes lykkes ganske godt). At bjælkerne er malede hvide som skråvæggen gør, at den mørke væg ikke bliver for "tung" og får et lidt grafisk look.
Den sjove lampe med strimlerne, de flotte gulvtæpper i flere farver (som jeg leder med lys og lygte efter og MEGET GERNE modtager information om), den fine lyskæde i mange lidt skrappe farver og det ellers neutrale interiør, legetøj og møbler, passer helt fint sammen og er med til at gøre udtrykket unikt og måske endda lidt eksklusivt.
De søde små borde og stole har jeg desværre ikke kunne finde informationer om, ej heller hvem der har designet dem. Men mon ikke de er fra engang i 70érne (synes næsten at jeg kan huske dem)? Kommoden ligner en "Malm"-model fra Ikea, der koster tæt på ingen penge, men alligevel er rummelig og funktionel. Sengen ligner bare en madras på en plade på gulvet (måske med et par hjul under??)- måske en fordelagtig løsning, hvis man evt. har 1.sal og skråvægge, så pladsen indenunder kan udnyttes.
Hvis I lægger mærke til det sidste billede, så har de malet det yderste af gulvet i en anden farve - super ide for at skabe et visuelt rum til eks. legetøj, opbevaringskasser etc, uden egentlig at skærme af eller have store reoler. Billederne er lånt fra: http://olivelse.typepad.fr/.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar