tirsdag den 21. september 2010

Minimums som fysisk butik ....


For nogle er det en drøm, for andre et mareridt (drømmen er min;) ), men det er ganske vist - Minimums åbner som fysisk butik i Helsinge, Nordsjælland i starten af November måned.
Vi er før kommet med et enkelt pip og et mudret billede af det, der på et tidspunkt skal blive vores nye lager. Nu begynder bygningerne at tage mere form og ligner ikke længere (helt så meget) et mudderhul, selvom der - desværre - stadig mangler en hel del. Egentlig skulle vi have nøglen overdraget pr. 1. september, men på grund af div. forsinkelser hos kommunen og vejrguderne er det blevet udskudt i yderligere 2 måneder. Så om alt går vel bliver det i starten af november.
Vi har længe - i et par år faktisk - overvejet fordele og ulemper ved at åbne fysisk butik. Men da vi nu er ved at vokse ud af vores nuværende lager (måske du har set det og har været med til at hoppe slalom over papkasserne??) og fik tilbudt et, der var 3 gange større, kunne vi simpelthen ikke lade være med at slå til. Det bliver bare så super spændende.
Hvis du er i tvivl, så kommer butikken til at være på hjørnet og hele midten af den bygning, som du ser på nederste billede.
Der er mange ting, der endnu ikke er helt fastlagt f.eks åbningstiderne. Vi regner ikke med helt at have "butiks-åbningstider" fra 10-18, af den simple årsag, at vi jo også liiige skal nå på posthuset med alle pakkerne fra webshoppen. Måske det bliver blandede tider og noget i stil med 9.30 til 16?? Vi har hørt rigtig mange positive tilkendegivelser (heldigvis). Mange går på, at det bliver dejligt at få en sådanne butik i nærområdet, andre virker bare super nysgerrige på at kigge nærmere på hele Minimums-universet og kunne se og føle på det hele. Det kan man jo kun tage som et kompliment.....
Vi skal i hvert fald nok komme med en udmelding, hvornår butikken præcist åbner. Tænker at der jo må en eller anden form for reception med nogle knaldgode tilbud til ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar