mandag den 12. april 2010

Mod lysere tider ....


Endelig i dag var der forår i luften, og vi går da også mod lysere tider. Ikke mindst fordi vi har fået de sødeste små lamper ind i butikken. Lamperne har et fint, blødt lys og er beregnet som natlamper eller vågelamper til børneværelset.
De er mellem 9-11 cm høje, så de passer lige til en børnehånd, og bliver da heller ikke varme, så de kan sagtens tåle at blive båret rundt, selvom lyset er tændt.
Meget praktisk er der en tænd/sluk knap i bunden og batteriet er skruet fast, så der er ingen fare for at børnene kan få fingre i det.

Da lamperne er forsynet med LED-pære, har batteriet en rigtig lang levetid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar