lørdag den 13. februar 2010

Foråret er kommet .....


I hvert fald i butikken, hvor al det nye lækre forårstøj fra Drappa Dot er kommet. Man kan blive ganske fornøjet og i højt forårshumør af at stå med fingrene nede i det - tynde stoffer, fine mønstre, glade farver, flotte prints etc.
Der er mange styles, der er rigtig flotte og spændende og jeg har allerede fået et par favoritter eller to.... Et godt bud kunne være den søde, feminine kjole "purple eyes" med bittesmå lilla "øjne". En virkelig dejlig kjole i flot snit og i den lækreste kvalitet. Dragten til babyer "Japaneese garden suit" er slet heller ikke uden evner - nu ærger jeg mig bare over ikke at have børn i så små størrelser ...
En tredje af favoritterne er helt klart posebukserne "Silver linen", der stumper lidt - min datter suser rundt med dem allerede (hvilket faktisk er ret stort eftersom damen helst ser sig selv gå rundt i kjoler og nederdele). Igen en blød lækker kvalitet, men lidt kraftigere i strukturen. Farven er så fin, så fin - en mellemting mellem meget lysegrå og sølv og så med de fine påsyede stjerner nederst på benet.
Vi har endnu ikke fået det hele ind - resten kommer om ca. 3 uger (deriblandt den fine velour-serie i lys coral og turkis). Så der er stadig lidt spændende at glæde sig til ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar