mandag den 29. oktober 2012

Babyværelse - lækkert i sort/hvid

Måske er det årstiden, men jeg, der plejer at være helt tosset med farver - ping-pang såvel som douche, er faldet totalt for dette skønne sort-hvide babyværelse. Jaaaaa, jeg ved godt at det sidste værelse, jeg viste jer også var et sort-hvid (junior-)værelse, men nu får I så lige ét til ..... For skønt er det da - og ganske uimodståeligt synes jeg !!! Hvidt og stilrent og med det skønneste tapet (og sødeste små kanin heico-lamper) Hvad synes I ??
Billederne er venligst lånt fra denne skønne blog - og ja Finland - hvor ellers ;)

onsdag den 24. oktober 2012

Fedt drengeværelse i sort/hvid

Jeg kunne slet ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg så dette coole drengeværelse fra den søde, personlige blog fargebarn.blogspot. Det er meget enkelt og nærmest lidt spartansk indrettet med en ret konservativ/gennemgående sort/hvid farveholdning uden så meget spræl, men det fungerer nu ret så godt synes jeg. Netop at der er et konsekvent valg med farverne og at der er små finurlige overraskelser rundt omkring med sjove figurer på uventede steder, DIY-løsninger etc. gør, at det hele ikke bliver så stift og højtideligt. De gule puder og et lille strejf af turkis bliver kun endnu stærkere af, at der ikke er så meget af det. Nogle gange kan det måske også blive for meget farvelade??
At ikoner som Fine little day, Ferm living, Designletters bliver blandet med Ikea og noget der ligner æsker fra Søstrene Grene gør værelset mere levende (og opnåelig). Hvis du undrer dig over, hvorfor der ikke er så meget legetøj, så er det dels gemt godt væk og dels findes i et legeværelse ved siden af ;)

mandag den 15. oktober 2012

DIY skrivebord - efterårets projekt på børneværelset

Jeg hører ret tit fra kunder, venner og bekendte, at de har virkelig svært ved at finde skrivebord til børnenes værelser. Enten er det for stort, for småt, lang, for smalt eller noget helt andet. Og helt ærligt - det er sgu heller ikke nemt! Mange af de modeller der er på markedet (til børn) er RET så kedelige, anonyme, hvide, grå, lige op og lige ned. Selvfølgelig kan man altid lave noget sjovt ved siden af - pynte med kasser i fine farver, finurligt skrivebordstilbehør som blyantsopbevaring, papir, pynt og andet nips, meeen alligevel .... Så her kommer der et par festlige ideer, som børnene helt sikkert ville synes var spas. Der er borde både for store og små, drenge og piger. Udfordringen er nok for dem, hvor hænderne er skruet rigtig på, har lyst til en udfordring, er kreative og ikke mindst har nogle børneværelser, hvor der også er lidt plads (men man sige jo at pladsen til børneværelserne er blevet næsten fordoblet de sidste 30 år, så der skulle da være en chance)...
Billederne har jeg tyvstjålet fra en fransk hjemmeside, hvor du også kan snyde og købe det, hvis du lige har nogle tusind for meget i husholdningern :) men ellers er det frem med skruetrækkeren, stiksaven og penslerne og afsted til det nærmeste byggemarked (for har du ikke efterårsferie? ;) ).

søndag den 14. oktober 2012

Washi tape - den smarteste alt-mulig opfindelse

Kender du det at man ikke havde tænkt over, at man manglede noget, før man tilfældigvis får forvildet sig ud i at afprøve det - og så er det lige pludselig blevet uundværlig?? Præcis sådan har jeg det med masking tape / washi tape!! Indtil et par uger siden var det bare noget, som jeg udmærket vidste eksisterede og nu går jeg på jagt i mit hjem efter spots til en gang tape. Netop derfor er tapen så genial - fordi den kan bruges til alt og alle steder!! Og så kan den hives af igen, da den er lavet af fint, fint rispapir ..... Og tænk sig - man kan få den i enhver tænkelig farve/mønster og nu også i flere størrelser. Vi har fået dem hjem i de store brede størrelser,netop så det er muligt at dekorere væggen, møbler, lave billedrammer eller hvad du nu finder på.

onsdag den 10. oktober 2012

Køjeseng - ideer til børneværelset

Der findes et utal af muligheder for køjesenge til børneværelset - det er bare om at vælge. Rigtig mange falder for modellerne fra Ikea og Ilva, andre køber nogle af de dyrere og mere designede/specialicerede modeller, men jeg tror, at flere og flere finder mod til at slippe fantastien løs og finder ud af at designe og bygge køjesengen selv af eks. MDF plader. Fordelene ved at bygge selv er åbenlys - sengen er customized til værelset, du bestemmer selv farver og udformning og - ikke mindst - du kan lave nogle rigtig sjove værelser, som både kan være praktiske, pæne og gode til leg. Som et sidste trumfkort er DIY-byggeprojekter intet mindre end perfekte til søskendeværelser, hvor du kan bygge sengene, så der er plads til to og alligevel efterlader lidt privat rum til hvert enkelt barn. Hvis pladsen er lille er det naturligt at sengen skal op i højderne - ikke mindst fordi der bliver ekstra plads til leg og kreativitet på gulvet og under sengen, samt specielle opbevaringsmuligheder og lækre løsninger. Jeg har tidligere vist billeder af køjesenge og sjove børneværelser, men se lige de her billeder, der er fine på hver deres måde, som eks: sky-sengen billede 6(skabt til drømme), den superfantastiske seng på billede 2, der samtidig er et praktisk multimøbel - perfekt til mindre værelser (eller til at skabe rum i store værelser),smart værelse til 2 (billede 3), Den übercool løsning med seng og skrivebord (billede 4), den fede (og hyggelige) løsning, der oser væk af sommerhus og hule med god opbevaring nedenunder (billede 5), samt det sjove værelse med de fede løsninger (billede 7).

torsdag den 4. oktober 2012

Hay - Pinocchio på børneværelset??

My love, my darling, my precious (med eller uden den der vislen fra Gollum) - kært barn har mange navne, men ja - indrømmet - jeg æææælllskerr Hay. Det har jeg helt sikkert skrevet ca. 1 mia. gange før, men som med alt andet man holder af tror jeg, at det er sundt at proklamere det en gang imellem. Bare så man holder kærligheden i live. Ligesom et godt gammelt ægteskab. Derfor synes jeg, at I fortjener at se de underskønne Pinocchio tæpper endnu en gang - genstanden for min første kærlighed (og ja, det var inden "Godmorgen Danmark" også kastede deres kærlighed på det). Og ikke bare Pinocchio - men det multifarvede helt præcist! Gammel kærlighed ruster aldrig eller hvad er det nu man sige? Jeg synes i hvert fald at de (tæpperne og Hay i al almindelighed) er ligeså skønne som dengang.
Men nu til spørgsmålet - kan Pinocchio fungere på et børneværelse?? Ja det synes jeg da i høj grad de kan. Der er noget let, legende, nysgerrigt og farveglad over dem, og det er i min verden indbegrebet af børneværelset. Så vupti - JA! Godt nok kræver det en solid pengepung, gode nerver og tålmodighed med støvsugeren, men ja - det kunne sagtens fungere. Bare se her (og kom ikke og sig at det ikke ser godt ud):
Hvad synes I??