tirsdag den 24. november 2009

Pyyhh, der er sket meget hos os siden sidst....

Minimums har bla. været på messe i Øksnehallen - superhyggeligt som altid og fed, fed stemning ....
Derinde så jeg en lyskæde, som jeg simpelthen ikke kunne stå for .. so here you are: den mest fantastiske, livsbekræftende, opløftende, hyggelige lyskæde jeg længe har set. Flot med alle sine farvede kugler og utrolig dekorative - også selvom lyset er slukket. Og så synes jeg at den passer ret godt ind til vores øvrige lyskæder og interiør. Forestil dig lige et børneværelse med en eller to kæder og eks. et pinocchio-tæppe.....
Min datter fik bogstavelig talt julelys i øjnene, da hun så dem, og sagde: Nøøj mor -de er fine - må de ikke komme på juletræet....? Og dét er da stort (og noget af en ære).
Du kan lige starte med at se den her, selvom billedet ikke er det mest fantastiske. Arbejder dog på at få et nyt....

torsdag den 12. november 2009

Plakater til børneværelset ....


Her gik jeg og troede at wallstickers til børneværelset var det helt store - og det er det jo egentlig også, men jeg kan alligevel ikke lade være med at beundre de gode gammeldags plakater som eks. de ultra-søde plakater fra Småfolk. Da jeg fik præsenteret dem kunne jeg simpelthen ikke lade være med at tage dem hjem - og nu kan jeg næsten ikke få øjnene fra dem.
Og hvad skulle der egentlig også være galt i at investere i en flot ramme og sætte plakaten op ved puslebordet eller over sengen i børneværelset. Old-fashion javist, men alligevel ...?
Prøv lige at kig på dem og fortæl mig så hvad du synes? Bliver du ikke også i godt humør af dem og glad indeni??

tirsdag den 10. november 2009

De sødeste gulvtæpper ....


De sødeste gulvtæpper kommer helt sikkert fra Babushka! Lækre, bløde tæpper i 3 forskellige størrelser og farver - lige til at komme ind foran sengen på det søde pigeværelse, men kunne også være super som legetæppe, så rumpen ikke bliver kold, når man sidder og leger på gulvet.
Jeg må indrømme, at jeg har et eller andet med Babushka - kald det bare barndoms-nostalgi eller hvad det nu skal være, men jeg kan simpelthen ikke stå for Babushka. Selvom det ofte er lidt til den søde side, så har de kære dukker og tilbehøret bare et eller andet over sig. Måske det er den der spændende rummelige, etniske bedstemor, der vækker minder?? Heldigvis er der mange andre end mig, der synes det. Babushka - uanset i hvilke afskygninger de kommer hjem i - er i hvert fald meget populære i butikken og vi får tit forespørgsler om flere ting.
For at få en ide om størrelserne kan jeg oplyse, at det største gulvtæppe måler 120 cm i højde, 73 cm i bredden, og det mindste 88cm i højden og 40cm i bredden, så en tilpas størrelse vil jeg sige.

Så er Karen Bagge ....


's populære puder igen på lager. Vi har manglet især den lilla og den sorte, men de er netop landet med posten og tastet ind på lageret. Tænker at et par stykker af de lækre uglepuder måske kommer med på Super deluxe loppemarked i Øksnehallen i weekenden - mon ikke de passer lige ind? Vi har stand 22+24 derinde, så du er velkommen forbi :-)